Som lovede – her er billederne af halmhusprocessen

Her er en lille opdatering (fra 2021) med nyere billeder af vores hus.

Her er lidt billeder af vores stue og køkken. Man kan også se vores masseovn, der hjælper os til at holde huset dejlig varmt om vinteren. 

More...

Herunder er et billede af vores badeværelse (der ikke er helt færdigt endnu). Man kan se mit kontor i baggrunden.

I 2020 fik vi høns, så nu er vi selvforsynende på æg :) Min datter synes det er så hyggeligt at fodre dem :) 

Her er en opdatering fra 2016.

Det er så fedt, at vores halmhus nu virkelig begynder at ligne et ”rigtigt” hus (2016).

Det er ikke længere en kold ”grotte” med rå grottelignende lervægge, som på billedet herunder (fra 2015): 

Det er ingen hemmelighed...,

at det har taget MEGET længere tid at bygge end vi havde regnet med (og det er blevet en hel del dyrere…). Jeg begynder at forstå, hvordan budgettet for DR byggeriet kunne skride så meget ha ha ha ;)

Sandheden er, at vi kastede os ud i noget, som vi aldrig havde prøvet før…

Og selvom min kæreste havde brugt flere år på at forberede byggeriet og sætte sig ind i hele processen, så vidste vi ikke, hvad det var vi ikke vidste (og vi vidste ikke, hvad vores rådgivere ikke vidste)!

Og det er jo lidt paradoksalt (både når man bygger hus og når man bygger sin virksomhed op):

At man ikke ved, hvad det er man ikke ved!

Nu er vi heldigvis nået til et punkt, hvor det hele går lettere, fordi vi nu (næsten) kun mangler ”almindelige” opgaver, som ”almindelige” håndværkere kan løse (fx køkken, bad, indvendige døre, indbyggede skabe, vindueskarme osv.).

Det har været spændende at se, hvordan huset har formet sig, så det passer lige til os, og den måde vi gerne vil leve vores liv på.

Døren fra køkkenet fører fx direkte ud i vores kommende køkkenhave (se billede herover af vores kommende køkken, med vandrør, der stikker op ad gulvet og en dør lige ved siden af vinduet (vinteren 2016).) . Det er et godt eksempel på, hvordan vi har designet huset, så det passer lige til os, og vores ønske om at dyrke en stor del af vores mad i fremtiden.

Det hele startede med, at vi fandt ud af, hvad der var vigtigt i vores liv og hvordan det ville give mest mening at leve vores liv.

Vi har begge opbygget det jeg kalder livsstils virksomheder. 

Det vil sige virksomheder, der støtter os i at leve den livsstil, der passer lige til os.

For mig er det foreksempel vigtigt, at jeg har frihed til at gå en tur i skoven eller ved stranden, når jeg har lyst til det.

Det er vigtigt, at jeg har tid til at lave lækker mad og hygge mig med at dyrke økologiske grønsager. Jeg har designet min virksomhed, så jeg arbejder effektivt ca. 5 timer om dagen. Nogle dage arbejder jeg lidt mere og andre dage lidt mindre. Det giver mig en kæmpe frihed til at bruge min tid på forskellige projekter, fx har jeg brugt en del tid på at bygge hus de sidste 3 år … ;)

Her har jeg kastet mig ud i at bruge motorsaven til at skære en halmballe til.

Mange tænker desværre ikke over, hvordan de vil leve deres liv.

De ender derfor med en følelse af, at livet er noget der bare sker uden, at de har en indflydelse på det.

Mange selvstændige stopper aldrig op og finder ud af, hvordan de kan komme til at leve deres drømmeliv. De tager sig ikke tid til at opbygge systemer der arbejder for dem, fordi de har travlt med at slukke ildebrande og lave det arbejde der haster her og nu (eller fordi mange ikke ved, hvordan de skal designe deres virksomhed, så den passer til dem).

Og det er så ærgerligt.

For som selvstændig har du de bedste muligheder for at skabe din egen fremtid, så den passer perfekt til dig.

Ligegyldigt hvad du gør, skal du vide, at du uden tvivl kan designe din fremtid, din virksomhed og dit liv, så det passer til dig!

Du kan skabe en virksomhed, hvor du:

(1) arbejder med det, som du synes er allermest spændende,
(2) skaber mest muligt værdi for dine kunder og
(3) tjener godt på det.

Overlappet mellem de 3 punkter kalder jeg guldet i din virksomhed. Der hvor du med fordel kan bruge mere tid og skabe bedre resultater for dig selv og dine kunder.

Og lige nu kan du få hjælp til at finde ind til guldet i din virksomhed, så du bruger din tid de rigtige steder.

Klik her og se mere om forløbet ”Design din fremtid, din virksomhed og dit liv, så det passer til dig”.

Jeg ønsker dig en helt fantastisk dag.

Alt det bedste

Line Larsen
Cand.mag. i Psykologi og Udviklingsprocesser
Business Fokus Mentor

P.S. Her er lidt flere billeder af husprocessen: Herunder bliver taget løftet på plads af en kæmpe kram (2014).

Her er huset med det første skellet af innervægge (2014):

Husk at du i en begrænset periode kan få min hjælp til at skabe en virksomhed, hvor du:

(1) arbejder med det, som du synes er allermest spændende
(2) skaber mest muligt værdi for dine kunder og
(3) tjener godt på det.

Kort sagt får du hjælp til at finde ind til guldet i din virksomhed, så du ved hvor du skal bruge mere tid og hvor du skal bruge mindre tid for at tjene mere og få mere frihed til at leve livet på den måde der giver mest mening for dig.

Du kan se meget mere om forløbet ved at klikke HER ”Design din fremtid, din virksomhed og dit liv, så det passer til dig”.

>
Scroll to Top